Konfirmation i Århus

Info

Intro: I samarbejde med Århus korps kører FHB&U i 2017 og 2018 et pilotprojekt, hvor børn fra Århus har mulighed for at blive konfirmeret i Frelsens Hær.

Hvornår: Vi opstarter tirsdag d. 5. september kl. 16:30 og mødes herefter hveranden tirsdag fra kl. 16:30-17:30. Vi serverer pizza.

Hvor: Frelsens Hær, Klostergade 54, 8000 Århus

Undervisere: Nathanaël Münch og Christoffer Wahl

Antal deltagere: Der optages kun 15 konfirmationsdeltagere

Pris: Forløbet er gratis og inkluderer: Undervisning, materialer, 2 weekender med fuld forplejning og transport

Blå Mandag: Hold Blå Mandag i London med konfirmationsholdet for kun 500 kr.

Krav: Du skal som minimum deltage i 10 undervisningstimer og 2 weekender for at blive konfirmeret

Info-aften: D. 13. juni kl. 19:00

Kontaktoplysninger: Mail: Aarhus@fhmail.dk | Tlf.: 86 12 33 86

 

Undervisningen

Du kan frit vælge at blive konfirmeret i Frelsens Hær, som er en kristen frikirke, da man ikke er tvunget til at vælge en folkekirke til sin konfirmation. I Frelsens Hær behøver man ikke først at være døbt for at blive konfirmeret. I Frelsens Hær betyder konfirmationen, at man bekræfter sin tro på Gud.

Du vil få spændende og praktisk undervisning og ikke blot teori. Du vil blive undervist af Nathanaël Münch og Christoffer Wahl, som er ledere i Frelsens Hær i Århus.

Du kan selv vælge hvilken søndag i april eller maj, du vil konfirmeres i.

Du skal deltage i 10 undervisningstimer samt to weekender for at blive konfirmeret.

Blå Mandag

Vi giver konfirmationsholdet mulighed for at holde Blå Mandag i London. På turen skal vi mødes med andre unge fra Frelsens Hær, besøge Frelsens Hærs hovedkvarter - og så skal vi selvfølgelig shoppe!

Datoen for turen fastsættes senere.

Turen koster 500 kr. inklusive fly, rejseforsikring, 2 overnatninger i Frelsens Hærs lokaler og fuld forplejning. Prisen dækker ikke lommepenge. Turen er ikke obligatorisk.

 

Info-aften

Århus korps afholder informationsaften tirsdag d. 13. juni kl. 19:00. Her vil man have mulighed for at møde underviserne, se lokalerne, stille spørgsmål og høre mere om Frelsens Hær, undervisningen osv. Der serveres pizza.

Tilmeld dig informationsaftenen på mail: Aarhus@FHmail.dk

 

Weekender

Som en del af undervisningen skal vi på to weekender sammen. Disse er obligatoriske og vil foruden undervisning indeholde masser af hygge og samvær.

  1. weekend: Lalandia, Billund - datoen kommer snarest
  2.  weekend: D. 09.-11. februar 2018 på Grejsdalens Efterskole, Vejle

7 hurtige

7 gode grunde til at vælge at blive konfirmeret i Frelsens Hær:

  • Du behøver ikke at være døbt
  • Få praktisk konfirmationsundervisning—ikke kun teori
  • Undervisning hver anden uge
  • 2 weekender med fællesskab—1 i Lalandia, Billund og 1 i Vejle
  • Få indflydelse på din konfirmationsdato
  • Forløbet er gratis—undervisning, materialer, weekender (inklusive fuld forplejning og transport)
  • Hold Blå Mandag i London med konfirmationsholdet (turen koster 500 kr. alt inklusive (dog ikke lommepenge))